Tips til et
røgfrit liv
Her kommer nogle skridt du selv kan gøre, for et permanent rygestop. Både det fysiske og det psykiske aspekt skal der tages hånd om.
dit Rygestop
Der er to lag til rygning som jeg arbejder med det. Det er en afhængighed som andre afhængigheder, med et fysisk og et psykisk aspekt.
Den fysiske afhængighed er kroppens afhængighed til kemikaliet, noget som ofte er overstået i løbet af en uges tid.
Så er der den psykiske afhængighed, hvilket drejer sig om følelser, selvværd, psykisk smerte, ensomhed, savn og meget mere.
For nogle er er det “let” at stoppe, netop fordi det psykiske ikke spiller så stor en rolle. Mens for andre er det nærmest umuligt at stoppe, netop fordi rygningen dækker nogle dybe følelsesmæssige behov. Nogle behov som umiddelbart ikke kan stilles på andre måder.
Alle dette kan stå i vejen for et rygestop og for at forblive røgfri resten af livet.
Dit røgfri liv begynder her
Du kan læse om min rejse til et røgfrit liv her. I løbet af den process lærte jeg nogle vigtige skridt for at stoppe med at ryge, hvilket jeg deler herunder. Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål, ønsker hjælp eller råd og vejledning med dit rygestop.
Den fysiske afhængighed
Det betyder helt konkret:
- Fjern alle smøger i huset, bilen og hvor du nu har dem
- Bed din omgangskreds om ikke at have smøger tilgængelige for dig – dette inkluderer at de ikke ryger omkring dig
- Hold dig fra steder, hvor du kan købe smøger
- Bliv væk fra situationer, hvor du typisk vil komme til at ryge
- Vær doven!
- Sæt forhindringer eller opgaver i vejen for at du kan købe smøger
- Distraherer dig selv når trangen dukker op
- Hav en plan i forvejen for, hvad du gør når lysten dukker op
- Kom selv på mere…
Kort sagt, så gælder det om at finde din måde, hvorpå du ikke kan ryge.
Den psykiske afhængighed
Første skridt er at opdage, hvad præcist det er smøgerne gør for dig. De tjener et formål. De dækker nogle behov på det psykologiske og følelsesmæssige plan.
- Før en dagbog over din rygning.
- Hver gang du har lyst til en smøg, så stop op og mærk efter, hvad det er du savner og har brug for.
- Opdag hvilket behov vil en smøg i den situation dække for dig?
- Set det som en opdagelsesrejse, hvor du nysgerrigt undersøger hvad der sker i dig.
- Du må ikke dømme dig selv for at tænde smøgen, og du behøver ikke at ændre på noget.
Derefter, når du har en god liste af behov, og kan identificere dem relativt nemt når lysten dukker op. Så kommer næste skridt
- Organiser listen så det giver mening for dig
- Gør plads til, at du kan skrive ved hvert enkelt punkt
- Undersøg hvert behov, og opdag hvilke andre ting der kan dække det
- Skriv din strategi ned, for hvordan du vil få dækket behovene når rygetrangen dukker op
hvis du har brug for hjælp
Til at blive røgfri?
Så er du velkommen til at kontakte mig. Sammen kan vi udarbejde et forløb der vil hjælpe dig til et permanent rygestop.
Du kan læse mere om, hvad jeg tilbyder her på min hjælp til rygestop.