Vi kan alle blive fanget i dramatrekanten og blive krænker, offer eller hjælper. Hvad vi ofte ikke ved er, at alle rollerne både kan være krænkende og hjælpende
Kategori: Relationer og kommunikation
Relationer. Vores forhold til andre mennesker. Værende det familie eller kæreste, kollegaer eller venner, naboer og bekendte. Det er igennem vores relationer at vi kan vokse som mennesker. Det er også igennem vores relationer, at vi kan få kastet lys på vores mørkeste skygger.
Vores relationer er essentielle for vores mentale og følelsesmæssige helbred.
Kommunikation er den måde vi alle relaterer til hinanden på. Uden kommunikation ville der ikke være nogen relation. Kommunikation fremmer ikke altid forståelsen, men forståelse fremmer altid kommunikationen.
Når vi tillader os, og tør være sårbare, så kommer vi nærmere vores autentiske selv. Det kan være et skræmmende sted at være og agere ud fra, netop fordi det er sårbart. Der er også en styrke i sårbarhed. En styrke som kommer fra accept og selvforståelse. Og med øvelse bliver det mindre og mindre farligt at vise sin sårbarhed. Med tiden kan vi lære at det ikke er farligt at være sårbar.
Alt for ofte gentager diskussioner og skænderier sig selv, og vi får ikke noget ud af dem. Vi hører ikke modparten, og modparten hører ikke os. Nogle gange kan vi blive så fastlåst i vores opfattelser af andre mennesker og hvad det gør, at det gør konflikter meget besværlige at løse. Vi tolker på modparten i stedet for at se, hvad der faktisk bliver sagt og gjort. Ved at sætte os i den andens sted, kan konflikten løsnes.
Alle relationer kræver kommunikation. Det er både det vi siger og det vi ikke siger. Hvordan vi kommunikerer er afgørende for hvor god relationen bliver.