Har du nogensinde lagt mærke til, at du opfører dig forskelligt og har forskellig personlighed afhængig af situation, omstændigheder og de mennesker du omgiver dig med?

Vores delpersonligheder

Vi består af en hel masse delpersonligheder, som skiftes til at tage over afhængig af situationen. Nogle gange tager de fuld kontrol, andre gange er de bare en stemme i hovedet, som let kan sættes tilside.

Dette fik jeg virkeligt at mærke for noget tid siden. Jeg modtog et jobafslag som gjorde ganske ondt langt ind i hjertet. Jeg havde investeret en hel masse tid og energi, samt drømme og håb, i ansøgningen, og jeg var begyndt på, at se mig selv i jobbet.

Er jeg god nok?-stemmen

Da afslaget kom, var der en del af mig, som med det samme kom på banen. Den fik ikke helt overtaget med det samme. Jeg var på arbejde og skulle holde gode miner til slet spil, men den pressede på. Lige så snart jeg kunne slippe facaden, brød den frem for fuld kraft og blev der i en 2-3 dage før, at jeg kunne give slip på den igen.

Den som tog over var den side af mig, som ikke mener jeg er god nok. Den har en masse fætre og kusiner; så som håbløshed, kritiker, offer, logikker, perfektionist, pessimist, og sikkert nogle flere som jeg ikke lige kan se nu.

Kulkælderen tog over

Resultatet var dog meget tydelig. Jeg røg ned i en depressiv tilstand. I et par dage slog jeg mig selv i hovedet med en hel masse negative selv-snak. “Tingene bliver aldrig bedre”, “Jeg har heller ikke noget uddannelse”, “Det er også min egen skyld”, “Jeg er ikke god nok”, “Der er ingen som vil have mig”, “Jeg kan kun få taber jobs”, “Jeg har ikke en chance”, “Uden uddannelse kan jeg ikke lykkes”, “Fremtiden bliver aldrig bedre”, “Jeg kan ikke blive en succes” og mange mange flere tanker. For hver af dem var der et logisk argument og begrundelse.

Det var ikke et par gode dage for mine nærmeste. For de fleste lukkede jeg ned, gik rundt som en sort sky. Med et par stykker, de som jeg vidste ville lytte, hældte jeg det hele ud og var ikke særlig blid eller sød i processen. Ingen argumenter virkede, overhovedet.

Man bliver taget af sine former

Dette er et eksempel på at være fuldstændigt taget af en form, et del-selv, et persona (samt alle dem den er i familie med). Min rationelle stemme, den som observerer og er sådan uden for det hele, kunne ikke komme igennem. Mine andre sider så som den håbefulde, den aktive, indpiskeren, den kreative, den positive, selvtilliden, selvværdet og alle de andre stærke konstruktive former fik ikke den mindste sendetid. Sindet og følelserne var fyldt op med den negative fortælling.

Efter et par dage kom trodsigheden og kampgejsten tilbage. Jeg kæmpede mig ud af det dårlige humør og skrev flere ansøgninger på trods af de negative stemmer. Efter noget tid blev de tavse og smuttede ind i skabet igen. Her skaber de sig noget, men tager ikke over.

Former kan være hjælpere

Ved at blive bevidst om alle disse former vi har, kan vi lære at kontrollere dem, i stedet for at blive kontrolleret af dem. De kan blive til venner og hjælpere som kan støtte os i vores livsrejse.

Alle vores former er der for at hjælpe os, selv de som virker allermest negative og destruktive. De har et formål. Deres strategi er måske ikke den bedste, men i bund og grund er de der, for at hjælpe os og fortælle os vigtige beskeder.

Hvad er Formålet?

Hvad formål har min “jeg er ikke god nok” stemme så?

Umiddelbart er den en beskytter. Den er der for at beskytte mit sårbare selv, eller måske den del af mig som er offeret. Det gør den ved at fortælle mig, at jeg ikke er god nok. Det er så jeg skal ikke blive for håbefuld, begynde at drømme og planlægge før der er noget at planlægge ud fra, og ikke hænge min fremtid op på noget som ikke er sikkert.

Det er faktisk nogle gode ting, når vi tænker over det. Ikke sælg skindet før bjørnen er skudt som ordsproget siger. Tag det lidt med ro, afvent situation, og vær realistisk.