Naturen som
inspirationskilde
Vores reaktioner og tanker når vi går i naturen kan give et godt indblik i, hvad der er aktuelt i livet lige nu.
Som jeg går her i skoven, og nyder en smuk formiddag, hvor fuglene stadig synger og sensommerens luft lægger sig over landet. Det har regnet i løbet af natten, det står vandpytter her og der, som reflekterer himlen der er en blanding af skyer og blåt.
Så kommer jeg til et sted, hvor der var den skønneste biodiversitet. Et sted, hvor der stod en masse gamle træer. Som så er blevet fældet her i løbet af sommeren og nu ligger i store stakke, og bare venter på at blive til flis.
Sorgen begynder at fylde mig.
Sorgen over de her gamle træer, som måtte lade sit liv. Sorgen over, at det var nødvendigt at lave det til flis af alle ting. Der er en sorg over det der er blevet mistet. Det her sumpede vildnis der var på det her stykke jord. Elletræer og egetræer, bøg, elm og en hel masse andre jeg egenligt ikke ved, hvad er.
Så begynder jeg at reflektere. For den her sorg ligger jo i mig selv også. Det er jo en del af mig selv, ellers ville jeg ikke kunne mærke den. En sorg, over gamle og det rodede og det sumpede der er væk, og skal gives slip på.
Jeg har et valg
Så, som jeg står her og kigger på de her bunker af gamle træer, der nu skal hakkes til flis, så har jeg et valg. Jeg har et valg, mellem at fokusere på den vrede og den følelse af ‘sikke en dum skovejer, der bare fælder alle træerne, det her skønne sted, hvor der boede så mange fugle og hvor insekterne kunne tumle sig’.
Eller jeg kan vende blikket hen imod de muligheder der kommer. For hvilke nye træer bliver plantet her? Hvilke blomster har fået lov til at udfolde sig i løbet af sommeren? Ville guldsmeden have fløjet rundt på samme måde, hvis der stadigvæk havde været skov? Ville de kunne være her?
Jeg kan bestemme mit perspektiv og mine reaktioner
Og dermed kan jeg bestemme mit syn og min tilgang til det der er sket. Og jeg kan tage læring ind i også, at filosofere over og tænke over, hvad er det i mig selv, som jeg er i sorgproces over? Hvad er det jeg selv er ked af, at jeg har givet slip på? Hvad er det i mig, som blevet er blevet fældet og som skal hugges op til flis? Og hvilke muligheder giver det mig af nye ting og gode ting? Hvilket rum har det skabt i mig? At jeg har fået ryddet op, og fået fjernet ting, der skal bare skal laves til flis.
Sådan kan en tur i skoven åbne op for idéer og tanker, selvindsigter, og få en videre på sin rejse. I at få ryddet op i sin bagage, og få hentet sjælen hjem.
Der er altid en sorgprocess involveret, når der sker ændringer i livet.
Det er lige meget om det er positive eller negative. De åbenlyse sorger, som når vi mister en kæreste vi holder meget af, et familiemedlem dør, børnene flytter hjemmefra.
Der er en tristhed og en sorg i det. Men der er også en sorgproces over alle de positive ting. Over et stykke jord ryddet der bliver ryddet for fine blomster, så man kan så og plante noget nyt. Over at give slip på et arbejde, fordi man har fået et job som er endnu bedre. At flytte fra et hus til et andet, også selv om det er ens drømmehus man er flyttet til.
Det at give slip på det gamle, værende godt eller skidt involverer en sorgproces. Og det er vigtigt at anerkende den. Det er vigtigt, at vide, at den process går man igennem, og det er en naturlig del af det.