Kroppen

Vi er mere end vi tror. Mere end vores krop, mere end vores følelser, mere end vores tanker. Der er en kerne i os, som altid er det samme, en essens som er vores basale jeg.

Vi er vores krop. Men vi er også mere end vores krop. Nogle gange kan kroppen fylde så meget, at vi får indtrykket af, at vi er vores krop. Det kan fx. ske, når vi føler stærk fysisk smerte, eller nogle gange når vi føler intens ekstase, som fx. ved orgasme.

Tanken og følelsen

Det kan også ske, at vi bliver identificeret med vores tanker eller følelser. Men begge er foranderlige og ikke det samme hele tiden. En dag kan vi føle os glade, en  dag ked af det, en dag kører tankerne omkring vores drømme og håb for fremtiden, en anden dag tænker de på alt der kan gå galt. De ændrer sig hele tiden.

Stadigvæk har vi en tendens til at identificere os med vores følelser og tanker. Vi tror vi er dem, at det er alt vi er, i kortere eller længere perioder.

Vi indeholder

⇒ Krop

⇒ Tanker

⇒ Følelser

⇒ Essens

Bryd mønstret

Hvis de hænger ved, kan det være meget givtigt, at få hjælp til at dis-identificere sig fra tankerne og følelserne. At få brudt mønstret, så man kan se en situation på en ny måde.

Et af de klassiske signaler er, når det samme mønster viser sig gentagne gange. Hvis en irritation over en opførsel bliver ved med at poppe op. Hvis den samme reaktion sker igen og igen og tager kontrol. Eller fx. at du altid reagerer på den samme måde i bestemte situationer.

Dette er normalt et tegn på, at der er noget som er en undersøgelse værd.

Vi er mere

Det er vigtigt at lære, at vi er mere end vores krop, vores følelser og vores tanker. For ved at lære den sandhed, kan vi distancere os fra det reaktive sted, og i stedet begynde at arbejde kreativt med disse sider i os selv.

Hermed kan vi gøre vores følelser til  vores hjælpere, i stedet for at de bliver vores identitet.